Gå til indhold
Tesamorelin

Bivirkninger af Tesamorelin: ledsmerter, væskeophobning og ændringer i blodsukkerniveauet

De mest almindeligt rapporterede bivirkninger af tesamorelin omfatter reaktioner på injektionsstedet, ledsmerter, muskeldyskomfort, mild væskeretention, ødemer og lejlighedsvise ændringer i blodsukkerreguleringen, selvom kliniske forsøg generelt har vist, at tesamorelin var relativt veltolereret af de fleste deltagere [1-9]. Tesamorelin virker ved at øge aktiviteten af det naturlige væksthormon (GH) og insulin-lignende vækstfaktor-1 (IGF-1), og nogle af de bivirkninger menes at være relateret til øget stimulation af disse hormonelle veje.

Ledssmerter er en af de hyppigst rapporterede bivirkninger i studier med tesamorelin. Nogle deltagere oplevede artralgi (ledsmerter) sammen med stivhed, muskelsmerter eller ubehag i arme og ben [1,2,8]. Disse symptomer ligner de effekter, der undertiden ses ved terapier, der øger GH- og IGF-1-signalering. I de fleste studier blev bivirkninger relateret til led beskrevet som milde til moderate, snarere end alvorlige.

Under behandling med tesamorelin er der også observeret væskeretention og milde ødemer. Nogle individer udviklede perifert ødem, som er væskeophobning, der forårsager hævelse i områder som hænder, fødder eller ankler [1,3,8]. Væksthormonsignalering kan påvirke natrium- og vandbalancen i væv, hvilket kan bidrage til midlertidig væskeretention hos nogle personer. Kliniske studier har generelt anerkendt disse effekter som håndterbare og sjældent nødvendige for at afbryde behandlingen.

Reaktioner på injektionsstedet er blandt de mest almindeligt rapporterede bivirkninger ved tesamorelin. Rødme, kløe, irritation, mild smerte, blå mærker eller hævelse omkring injektionsstedet er ofte beskrevet i kliniske forsøg [1-4]. Da tesamorelin administreres dagligt som en subkutan injektion, dvs. en indsprøjtning i fedtvævet under huden, kan der forekomme milde lokale hudreaktioner under behandlingen.

Blodsukkerniveauet og glukosemetabolismen blev nøje overvåget i tesamorelin-studier, da GH- og IGF-1-veje kan påvirke insulinfølsomheden og glukosereguleringen. De fleste store kliniske undersøgelser viste, at tesamorelin ikke forårsagede en signifikant forværring af fastende blodsukker eller HbA1c hos de fleste forsøgspersoner [2–7]. HbA1c er en blodprøve, der afspejler det gennemsnitlige blodsukkerniveau over flere måneder. For eksempel fandt Stanley et al. (2019) ingen signifikante forskelle i fastende blodsukker eller HbA1c mellem den tesamorelin-behandlede gruppe og placebo-gruppen i et 12-måneders studie af HIV-relateret non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) [5]. Tilsvarende viste fase III-sammenlægningsanalyser af Falutz et al. (2010) stabil blodsukkerkontrol på trods af betydelig reduktion i visceralt fedt og stigning i IGF-1-niveauerne [2].

Dogetage er der dog observeret små stigninger i blodsukkermarkører hos nogle deltagere. Rahman et al. (2023) rapporterede en let stigning i HbA1c i visse responder- og non-respondergrupper under yderligere analyser af fase III-studier, selvom ændringerne generelt var små [8]. Baker et al. (2012) observerede også en lille stigning i fastende insulin hos ældre voksne, der modtog tesamorelin under kognitive funktionsstudier, selvom værdierne forblev inden for normal fysiologi [9]. Da tesamorelin kan øge IGF-1-niveauer og påvirke glukosemetabolismen, anbefales regelmæssig overvågning af blodsukker og IGF-1 ofte under behandlingen.

I de sjældnere rapporterede bivirkninger observeret i studier med tesamorelin er inkluderet:

  • muskelsmerter (myalgi)
  • prikken eller følelsesløshed (parestesi)
  • kvalme
  • hovedpine
  • milde overfølsomhedsreaktioner eller allergiske reaktioner
  • forhøjet IGF-1-niveau
  • stik eller irritation på injektionsstedet

Vigtigst af alt har langvarige kliniske undersøgelser generelt vist, at tesamorelin forblev relativt sikkert og veltolereret under passende lægelig overvågning [1–8]. Falutz et al. (2008) demonstrerede en vedvarende reduktion af visceralt fedt over 52 uger uden signifikant forringelse af blodsukkerkontrol eller alvorlig systemisk toksicitet [3]. En metaanalyse publiceret af Badran et al. (2026) viste også, at tesamorelin forbedrede kropssammensætningen og reducerede leverfedt uden at forårsage alvorlige bivirkninger eller større glykæmiske forstyrrelser, selvom ledsmerter, muskelsmerter, prikken og reaktioner på injektionsstedet forekom hyppigere end i placebogruppen [10].

Da tesamorelin øger GH- og IGF-1-aktiviteten, anbefales det normalt at udvise forsigtighed hos personer med aktiv kræftsygdom, ukontrolleret diabetes, alvorlige endokrine lidelser eller betydelig metabolisk ustabilitet. Det er vigtigt at blive overvåget af en kvalificeret sundhedspersonale under behandlingen.

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet er udelukkende af uddannelsesmæssig og videnskabelig karakter og bør ikke tolkes som medicinsk rådgivning, diagnose eller behandlingsanbefaling. Tesamorelin er et receptpligtigt lægemiddel, der kan medføre bivirkninger og kræver lægelig overvågning, laboratorieovervågning og individuel vurdering af en kvalificeret sundhedsperson.

Referencer

  1. Falutz J, Potvin, D., Mamputu, J. C., et al. (2010). Effekter af tesamorelin, en væksthormonfrigivende faktor, hos HIV-inficerede patienter med abdominal fedtansamling: Et randomiseret placebo-kontrolleret forsøg med en sikkerhedsudvidelse. Journal of Acquired Immune Deficiency Syndromes, 53(3), 311–322. https://doi.org/10.1097/QAI.0b013e3181cbdaff
  2. Falutz J, Mamputu, J. C., Potvin, D., et al. (2010). Effekter af tesamorelin (TH9507), et væksthormonfrigørende faktoranalog, hos patienter med human immundefektvirus (HIV) og overskydende abdominalt fedt: En samlet analyse af to multinationale, dobbeltblindede, placebokontrollerede fase 3-studier med data fra sikkerhedsforlængelse. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 95(9), 4291–4304. https://doi.org/10.1210/jc.2010-0490
  3. Falutz J, Allas, S., Mamputu, J. C., et al. (2008). Langtidssikkerhed og effekter af tesamorelin, en væksthormonfrigivende faktor-analog, hos HIV-patienter med abdominal fedtansamling. AIDS, 22(14), 1719–1728. https://doi.org/10.1097/QAD.0b013e32830a5058
  4. Falutz J, Allas, S., Blot, K., et al. (2007). Metabolisk effekt af et væksthormonfrigørende faktor hos patienter med HIV. The New England Journal of Medicine, 357(23), 2359–2370. https://doi.org/10.1056/NEJMoa072375
  5. Stanley TL, Fourman, L. T., Feldpausch, M. N., et al. (2019). Effekt af tesamorelin på non-alkoholisk fedtlever hos HIV-positive individer: En randomiseret, dobbeltblind, multicenter undersøgelse. The Lancet HIV, 6(12), e821–e830. https://doi.org/10.1016/S2352-3018(19)30338-8
  6. Stanley TL, Falutz, J., Marsolais, C. et al. (2012). Reduktion af visceral fedme er associeret med en forbedret metabolisk profil hos HIV-inficerede patienter, der modtager tesamorelin. Clinical Infectious Diseases, 54(11), 1642–1651. https://doi.org/10.1093/cid/cis251
  7. Russo SC, Ockene, M. W., Arpante, A. K., et al. (2024). Effektivitet og sikkerhed af tesamorelin hos personer med HIV, der tager integrasehæmmere. AIDS, 38(12), 1758–1764. https://doi.org/10.1097/QAD.0000000000003965
  8. Rahman F, McLaughlin, T., Mesquita, P., et al. (2023). Effekt af tesamorelin hos personer med HIV med og uden spæk i nakken: Post hoc-analyse af fase III dobbeltblind placebokontrolleret undersøgelse. Journal of Clinical and Translational Science, 7(1), e40. https://doi.org/10.1017/cts.2022.515
  9. Baker LD, Barsness, S. M., Borson, S. et al. (2012). Effekter af væksthormonfrigørende hormon på kognitiv funktion hos voksne med mild kognitiv svækkelse og sunde ældre voksne: Resultater af en kontrolleret undersøgelse. Arkiv for Neurologi, 69(11), 1420–1429. https://doi.org/10.1001/archneurol.2012.1970
  10. Badran AS, Helal, A., Shata, K. S., & Ayesh, H. (2026). Kropssammensætning, leverfedt, metaboliske og sikkerhedsmæssige resultater af tesamorelin, en GHRH-analog, ved HIV-associeret lipodystrofi: En metaanalyse af randomiserede kontrollerede studier. Obesity Research & Clinical Practice, 20(1), 2–12. https://doi.org/10.1016/j.orcp.2026.01.002
BioEvidenceHub
Oversigt over privatlivets fred

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.