Tesamorelin før og efter: hvornår ser man resultater?

Tesamorelin begynder normalt at forårsage en målbar reduktion af visceralt abdominalt fedt inden for ca. 3 til 6 måneders daglig brug. Mere bemærkelsesværdige forbedringer af kropssammensætning, leverfedtniveauer og metabolisk sundhed observeres ofte efter 6 til 12 måneders fortsat behandling [1–7]. Kliniske undersøgelser, der viser effekten af Tesamorelin før og efter, viser konsekvent en gradvis reduktion af dybt abdominalt fedt, en formindskelse af taljeomkredsen, en forbedring af leverfedtniveauerne og støtte til opretholdelse af mager kropsmasse.

Tidlige „før og efter”-ændringer under behandling med tesamorelin rapporteres ofte i løbet af de første 12 til 26 uger af behandlingen. I et randomiseret, placebokontrolleret studie udført af Falutz J et al. (2007) opnåede HIV-positive personer, der anvendte 2 mg tesamorelin dagligt, en reduktion på ca. 15% i visceralt mavefedt efter 26 uger sammenlignet med placebo [1]. Hos deltagerne blev der også observeret en forbedring af taljemål, triglyceridniveauer og kolesterolværdier i samme behandlingsperiode.

Lignende resultater blev præsenteret af Falutz J et al. (2010), som analyserede to store fase III-kliniske undersøgelser omfattende 806 hiv-positive personer med overdreven mavefedt [2]. Efter 26 uger reducerede tesamorelin det viscerale fedtvæv med ca. 15,4%. Forskerne observerede også en betydelig forbedring af taljemålet og problemer relateret til kropsudseendet i denne periode. Deltagere, der fortsatte behandlingen, opretholdt eller forbedrede yderligere disse reduktioner i 52 uger, mens personer, der afbrød behandlingen, gradvist genopbyggede mavefedt over tid.

Det kan tage lidt længere tid at reducere leverfedt end at opnå mærkbare ændringer i mavefedt. I et randomiseret klinisk forsøg udført af Stanley TL et al. (2014) oplevede deltagere, der blev behandlet med tesamorelin i 6 måneder, en signifikant reduktion af både visceralt mavefedt og leverfedt sammenlignet med placebo [3]. Langsigtede resultater fra Stanley TL et al. (2019) viste, at tesamorelin efter 12 måneders behandling reducerede leverfedt med ca. 37% i forhold til udgangsværdierne hos personer med HIV-relateret ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) [4]. Leverfedt refererer til fedt, der er lagret inde i leveren. Efter et år havde 35% af deltagerne, der fik tesamorelin, opnået et leverfedtniveau på under 5%, sammenlignet med kun 4% i placebogruppen.

Forskning tyder også på, at tesamorelin kan forbedre muskelkvaliteten og den samlede kropssammensætning i den samme behandlingsperiode. Adrian S et al. (2019) fandt, at deltagere, der reagerede på tesamorelin efter 26 uger, oplevede forbedringer i muskelmasse og muskelareal, samtidig med at visceral fedt blev reduceret [5]. Muskelmasse henviser til kvaliteten og sammensætningen af musklerne, hvilket tyder på, at ændringer „før og efter” kan involvere både en reduktion af mavefedt og bevarelse eller forbedring af fedtfri masse.

Hastigheden og omfanget af tesamorelinets effekter kan variere afhængigt af udgangsmetaboliske tilstand, regelmæssighed af behandling og individuel fysiologi. Ifølge Mangili A et al. (2015) opnåede individer med metabolisk syndrom, forhøjede triglyceridniveauer, fedme og højere markører for kardiovaskulær risiko ofte større reduktioner i abdominalt fedt under tesamorelinbehandling [6].

Det er vigtigt at bemærke, at undersøgelser konsekvent viser, at det kan være nødvendigt at fortsætte behandlingen for at opretholde de fedtreduktionsresultater, der er opnået med tesamorelin. I en langvarig undersøgelse af Falutz J et al. (2008) opbyggede deltagere, der afbrød brugen af tesamorelin efter en indledende forbedring, relativt hurtigt mavefedt igen, mens personer, der fortsatte behandlingen, opretholdt en reduktion af visceralt fedt på ca. 18% i 52 uger [7]. Disse resultater tyder på, at tesamorelins metaboliske virkning afhænger af kontinuerlig stimulering af kroppens naturlige væksthormonvej.

Generelt tyder de nuværende kliniske beviser på, at tesamorelin kan begynde at forårsage en synlig og målbar reduktion i abdominalt fedt inden for omkring 3 til 6 måneder, mens større forbedringer i leverfedt, metabolisk sundhed og kropssammensætning ofte udvikler sig yderligere over 6 til 12 måneders konsekvent daglig behandling [1-7].

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet er udelukkende til uddannelsesmæssige og videnskabelige informationsformål. Det bør ikke fortolkes som medicinsk rådgivning, diagnose eller behandlingsanbefalinger. Tesamorelin er et receptpligtigt lægemiddel, der primært er godkendt til behandling af HIV-relateret lipodystrofi. Individuelle reaktioner på behandling kan variere, og terapier, der påvirker væksthormonveje, kræver lægelig overvågning, laboratorieovervågning og individuel klinisk vurdering af en kvalificeret sundhedsperson.

Referencer

1. Falutz J, Allas, S., Blot, K., et al. (2007). Metabolisk effekt af et væksthormonfrigørende faktor hos patienter med HIV. The New England Journal of Medicine, 357(23), 2359–2370. https://doi.org/10.1056/NEJMoa072375
2. Falutz J, Mamputu, J. C., Potvin, D., Moyle, G., Soulban, G., Loughrey, H., Marsolais, C., Turner, R., & Grinspoon, S. (2010). Effekter af tesamorelin (TH9507), et væksthormonfrigørende faktoranalog, hos human immundefekt virus-inficerede patienter med overskydende abdominalt fedt: En samlet analyse af to multicenter, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede fase 3-studier med data fra sikkerhedsudvidelse. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 95(9), 4291–4304. https://doi.org/10.1210/jc.2010-0490
3. Stanley TL, Feldpausch, M. N., Oh, J., et al. (2014). Effekt af tesamorelin på visceralt fedt og leverfedt hos HIV-inficerede patienter med abdominal fedtansamling: En randomiseret klinisk undersøgelse. JAMA, 312(4), 380–389. https://doi.org/10.1001/jama.2014.8334
4. Stanley TL, Fourman, L. T., Feldpausch, M. N., et al. (2019). Effekt af tesamorelin på non-alkoholisk fedtlever hos HIV-positive individer: En randomiseret, dobbeltblind, multicenter undersøgelse. The Lancet HIV, 6(12), e821–e830. https://doi.org/10.1016/S2352-3018(19)30338-8
5. Adrian S, Scherzinger, A., Sanyal, A., et al. (2019). Væksthormonfrigivende hormonanalog, tesamórelin, reducerer fedtmasse i muskler og øger muskelareal hos voksne med HIV. The Journal of Frailty & Aging, 8(3), 154–159. https://doi.org/10.14283/jfa.2018.45
6. Mangili A, Falutz, J., Mamputu, J. C., Stepanians, M., & Hayward, B. (2015). Forudsigelse af behandlingsrespons på tesam περισσότεραlin, et væksthormonfrigørende faktoranalogon, hos HIV-inficerede patienter med overskydende abdominalt fedt. PLoS ONE, 10(10), e0140358. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0140358
7. Falutz J, Allas, S., Mamputu, J. C., et al. (2008). Langtidssikkerhed og effekter af tesamorelin, en væksthormonfrigivende faktor-analog, hos HIV-patienter med abdominal fedtansamling. AIDS, 22(14), 1719–1728. https://doi.org/10.1097/QAD.0b013e32830a5058